Menu

U15 holdt trænings-lørdag med Stavtrup

image
23. november 2025 kl. 21:26
For anden gang mødtes U15 årgangen med Stavtrup til fælles-træning og træningskamp

Er der to hold, der har mødt hinanden i spændende opgør, så er det Gauerslund og Stavtrup IF. Det er sket løbende de seneste sæsoner, hvor spillerne stadig med glæde husker tilbage på opgør i semifinale om det jyske mesterskab, tætte opgør til Limfjords up og ikke mindst, at man har spillet fremragende opgør mod hinanden, men nok så meget har fået rigtig meget socialt ud af det.

Derfor har de to holds trænere i denne sæson introduceret et helt nyt samarbejde i form af trænings-lørdage, hvor man først træner sammen på tværs af holdene, og derefter spiller træningskampe. Første gang mødtes de hold i Stavtrup, mens dette blev gentaget lørdag d. 22. november på Danbolig Arenas kunstgræs.

 

Her havde U15 trænerteamet i Gauerslund planlagt halvanden times træning om formiddagen som stationstræning i fire grupper. Stationerne stod trænerne fra de to klubber for i fællesskab, og spillerne fik dermed helt nye impulser dels fra andre trænere, dels ved at træne sammen med spillere fra den anden klub.

Knapt 40 U15 spillere fra de to klubber var derfor i aktion på kunstgræsset denne lørdag. 

Frokosten stod GIC Cafeen for på vanlig fremragende vis, så alle fik tanket godt op til træningskamp først på eftermiddagen.

I pause-tiden mellem træning og kamp benyttede spillerne muligheden for at trille hyggebold indenfor i Hal2, hvor tips og tricks derfor blev udvekslet. Det samme havde trænerne mulighed for over en kop kaffe, for begge holds trænere deler gerne erfaringer og ideer til at skabe muligheder og rammer for gode fodboldoplevelser. 

 

 

  

Luk